torsdag den 16. februar 2012

...

Jeg voksede op som et af provinsens gyldne kids
Jeg voksede op med næsen højt i sky og en mave af is
Omgivet af engle – Af hverdagens helte og heltinder
Teenagere med stådreng, piger med røde æblekinder
Lystfulde dansede vi til det sidste nye
Indbildske som vi var, troede vi på mirakler
Orakler og drømmeverdener
Alle var venner med alle, selvom vi konstant stak hinanden i ryggen
Du stjal hendes blik, en solrig søndag eftermiddag
Men jeg elsker dig højere nu, du og jer – Uadskillelige
Tænk at verdener bindes stærkest når de er mest forskellige
Vi bare børn i forskellige farver, hvis drømme rækker mod den samme stjerne
Mod det uendelige, den samme drømmeverden
Bag universets guddommelige vægge
Helt derud hvor alt lys forsvinder
Der hvor himlen er tom
Der hvor der er brug for nye stjerner
Den uendelige rejse
Langt fra Danmark, tættere på Canada
Sneen daler i provinsen, men her er varmt som Panama