...

Jeg voksede op som et af provinsens gyldne kids

Jeg voksede op med næsen højt i sky og en mave af is

Omgivet af engle – Af hverdagens helte og heltinder

Teenagere med stådreng, piger med røde æblekinder

Lystfulde dansede vi til det sidste nye

Indbildske som vi var, troede vi på mirakler

Orakler og drømmeverdener

Alle var venner med alle, selvom vi konstant stak hinanden i ryggen

Du stjal hendes blik, en solrig søndag eftermiddag

Men jeg elsker dig højere nu, du og jer – Uadskillelige

Tænk at verdener bindes stærkest når de er mest forskellige

Vi bare børn i forskellige farver, hvis drømme rækker mod den samme stjerne

Mod det uendelige, den samme drømmeverden

Bag universets guddommelige vægge

Helt derud hvor alt lys forsvinder
Der hvor himlen er tom

Der hvor der er brug for nye stjerner

Den uendelige rejse

Langt fra Danmark, tættere på Canada

Sneen daler i provinsen, men her er varmt som Panama