mandag den 22. august 2011

Venner forevigt! ...


Kan du huske de dage, de dage hvor vi snakkede om nu? Kan du huske da vi svor overfor hinanden, at vi aldrig skulle skilles ad? Lige meget hvad der skete! Lige meget hvordan, vores drømme endte, så ville de altid føre os tilbage til der hvor det hele startede … Til vores rødder, til der hvor vi havde rod. Blod brødre – Blåt! Fra stort til småt. Vi ville altid blive sammen! Forenet af musikken, kærligheden og venskabet. (No homo). Vi sagde vi kunne gøre alt og mere til. Vi sagde og svor på, vi kunne få hele landet til, at danse en dag. Lytte når vi snakkede og vi testamenteret det hele gennem musikken. To dameglade teenager der ikk’ havde tid til rigtig, at være teenager fordi vi havde nok i os selv og vores drømme. Os to mod hele verden os to på toppen af verden. Vi havde ingen garant om, hvad det var vi kastede os ud i? … Overhoved … Men vi gjorde det! Med hatten helt oppe på hoved og den rette mentalitet løbene gennem blodet! Os to mod hele verden. Født i provinsen og døbt ind i musikken. End ikk’ døden kan skille os ad, kun musikken. Musikken dør aldrig! Vi dør aldrig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar